Fotoalbum

Yes! Så lykkedes det at få ram på “spøgelsesparret” i Rundkær. Frank har ihærdigt fodret og jaget dem siden november, men i modsætning til andre steder var der ikke et fast mønster. De dukkede op på vildtkameraerne på alle tider af natten. For en måneds tid siden bad Frank mig tage over, han var ved at køre træt. Nu var det så min tur til at blive frustreret! Sad i stigen tidlig og silde, men så dem kun på lang afstand en gang. I forgårs skiftede jeg strategi og sad på asfaltvejen med et skydespor til foderpladsen. Frank var med og sad ved en foderplads længere inde i skoven. Fik en sms fra ham om at de var på vej mod min plads, og 20 min. efter var de der. Forsigtigt op med skydestokken og riflen, tænde for Pard’en - jo der var de. Afsikre. Blop! Så gik Pard’en ud. Ned med hele skidtet og nyt batteri i. Langsomt op igen, de var der stadig, men ingen skudchance - og så forsvandt de. Scheisse. I går skulle den nye strategi så forsøges igen. Og allerede 21:10 var de på foderpladsen. Skydestok op. Riflen på. Tænde for Pard. Jo den var god nok, de var der begge to. Fandt den største i sigtet og krummede fingeren. Den gik ned i knaldet - fedt. Makkeren forsvandt. Genlade. Vente. Efter 5 min. kom hannen tilbage, snusede til den døde tæve, og fortsatte med at æde. Det skulle den ikke have gjort. Skød den på halsen - slut. Først nu begyndte bukkefeberen. Frank kom fra sin plads, han var mindst lige så glad for at det lykkedes inden tæven sætter hvalpe. Vi gik sammen ned til dem. Ubeskrivelig følelse - og øllen smagte himmelsk. Eneste problem: Hvad skal vi nu få tiden til at gå med? ..... Billederne viser dem på pladsen i forgårs og i går. Hilsen Bent