Fotoalbum

Jørgen Christensen ringede og sagde. at der var gæs på hans marker, så det måtte vi jo gøre noget ved! Jens, Thorsten og jeg gjorde skjul og lokkere klar i går aftes, og 1/2 time før solopgang var vi på plads i skjulene her til morgen. Meeen det blev kun til 2 gæs, undskyldninger var der nok af: - der sad en flok på Elager da vi kom - vi var placeret så gæssene kom ind bagfra i meget lav højde (sagde nogen amatører?) - en kom i 10 sekundmeter medvind i meget lav højde - flere gæs kom så lavt at vi så dem for sent - Jens og Hugin var på eftersøg mens flere flokke var på vej Men det var en fin morgen, og Jørgen havde kaffen klar da vi sluttede jagten. Tak til Jørgen, vi kommer gerne igen. /Bent